Home / Industrielle Applikationer / DEIF
DEIF er en dansk virksomhed, der producerer controllere til brug på land-, vand- og marinebroinstrumentering. For DEIF er innovation det grundlag, som alle produkter er baseret på. Selskabet er førende inden for marinebroinstrumentering og dækker næsten halvdelen af det globale marked.
Marinebroinstrumentering stiller høje krav til at dækglasløsninger, da det kræver maksimal læsbarhed fra alle vinkler ude på vandet. Desuden har disse instrumenter brug for passende vejrforsegling, modstandsdygtighed over for saltvand, samt evnen til at modstå al slags vejr. Derfor arbejder DEIF løbende på at forbedre sine løsninger for at opnå den bedst mulige ydeevne.
For at forbedre instrumenternes læsbarhed har DEIF ændret sin løsning fra et sprøjtestøbt dæksel til en støbt akryldækglasløsning foran et LCD-display. Det nye design og displayløsning sikrer nøjagtig farvegengivelse af displayet. Efter at have undersøgt kravene til dækglasset, endte vi med at bruge Fine Hard Mat™️ som projektets dækglas. Denne løsning er baseret på akryl med overfladebehandling på begge sider. Forsiden af dækglasset har en Hard Mat overfladebehandling, mens bagsiden har en Hard Coat. Overfladebehandlingerne på begge sider sikrer, at dækglasset er lettere at håndtere under montagering, hvilket giver en bedre og mere effektiv montageproces. Martin Gudbjerg, Senior Hardware Designer hos DEIF, kommenterer på den nye løsning:
”Der er bedre optisk ydeevne i PMMA med Fine Hard Mat™️. Mindre dis og bedre transmission.”
Ved at anvende denne løsning fra PSC opnår displayet en mat overflade med anti-glare egenskaber, hvilket giver optimal læsbarhed fra alle vinkler på grund af den hårde matbelægning.
Vi står klar til at hjælpe dig med en unik optisk filterløsning.